VM for hold har langt fra været nogen succes for de bedste danske herrespillere i bordtennis. Efter at have tabt to af holdets første tre kampe, blev det onsdag formiddag til endnu et nederlag, denne gang mod Spanien.
I løbet af de tre kampe, vandt danskerne, der var uden den skadede stjerne Michael Maze, som fortsat døjer med sin ene hofte, blot to sæt.
Veteranen Allan Bentsen vandt som den første dansker et sæt i sin kamp mod Jesus Cantero. Bentsen tabte 6-11, 7-11, 11-8, 8-11.
Dernæst tabte Finn Tugwell 0-3 til Carlos Machado med sætcifrene 6-11, 8-11, 7-11.
Det sidste danske sæt blev vundet af Christian Kongsgaard i kampen mod Alfredo Carneros. Kongsgaard tabte 6-11, 11-9, 6-11, 10-12.
Senere onsdag spiller Danmark sin sidste kamp i indledende gruppe mod Kroatien. Tidligere i turneringen har Danmark tabt 0-3 til både Japan og Tyskland, mens Ungarn blev slået med 3-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde