OB-anfører tripper for at komme i gang igen
OB's anfører, Anders Møller Christensen, er tilbage efter overstået karantæne, og han glæder sig til mandagens kamp i Superligaen på udebane mod Sønderjyske.
Efter en pause med VM-kvalifikationskampe er Anders Møller Christensen opsat på at skaffe OB endnu en sejr efter den seneste 3-1-sejr ude over Esbjerg.
- Det er selvfølgelig altid bittert at sidde udenfor, men jeg synes, drengene gjorde det rigtigt godt i Esbjerg.
- Jeg er selvfølgelig altid spændt og glæder mig til næste kamp, siger Anders Møller Christensen til klubbens hjemmeside.
Han forventer en svær kamp på en bane, hvor OB før har haft problemer. Men han tror alligevel på en sejr.
- Jeg synes altid, at Sønderjyske gør det godt på hjemmebane. De er et godt organiseret hold, som står godt på banen, specielt på hjemmebane.
- Men det er ikke noget, vi skal være bange for, fastslår Anders Møller Christensen.
OB har fået et godt skub i den rigtige retning, og den medvind skal holdet forsøge at bære med videre i kampen mod Sønderjyske.
- Det bliver ikke nogen let kamp, men det er heller ikke en kamp, vi skal være bange for. Vi skal tage derned og spille vores spil. Hvis vi spiller, som vi gjorde i Esbjerg, er jeg sikker på, at vi får tre point.
- Selvfølgelig bliver det en kamp, hvor det handler om, at vi kommer til at stå rigtigt godt på banen, og så skal vi turde spille på den måde, vi vil spille på, siger Anders Møller Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker