OB-anfører: Umodent at lukke AaB ind i kampen
OB smed en 2-0-føring, men vandt alligevel 3-2 over AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
OB's Jeppe Tverskov var ikke helt tilfreds med præstationen trods en flot første halvleg og sejr ude mod AaB.
OB-anfører Jeppe Tverskov kunne tage fra udekampen mod AaB med en 3-2-sejr i bagagen, men samtidig også med en smule utilfredshed med holdets reaktion på en god første halvleg.
- Det var umodent af os at lukke dem ind i opgøret igen. Vi følte os som det bedste hold og med god kontrol på opgøret i første halvleg, siger Jeppe Tverskov med reference til en første halvleg, hvor gæsterne gik til pause foran 2-0.
- Det ærgrer mig, at vi ikke kunne stå bedre imod deres pres de første 20 minutter af anden halvleg.
Utilfredsheden bunder i, at OB lukkede AaB helt ind i opgøret igen. Kampen var nemlig helt lige ved 2-2 med godt 20 minutter igen, før OB's indskiftede angriber Bashkim Kadrii formåede at score det afgørende mål på straffespark.
- Det er selvfølgelig dejligt at komme ind og score. Nu skal vi gå efter af vinde kvalifikationsspillet, siger matchvinder Kadrii om scoringen og holdets mål for resten af sæsonen.
Med sejren kan OB drømme om at vinde Superligaens Kvalifikationsspil, der giver en mulighed for at ende i europæisk fodbold i næste sæson. De tre point har samtidig lettet på det pres, der kunne komme på OB i forhold til nedrykningsstregen.
- Hvis vi havde tabt den her kamp, kunne vi blive involveret i nedrykningskampen. Det er vi et stykke fra nu. Vi kan kigge opad, selv om jeg foretrækker, at det er matematisk udelukket med nedrykning, forklarer Jeppe Tverskov.
- Der er nogle af os i truppen, der har respekt for nedrykningsstregen.
OB er med otte kampe tilbage af Kvalifikationsspillet placeret tre point efter FC Midtjylland, der indtager den øverste plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned