OB-angriber slipper billigt fra ankeluheld
OB-træner Troels Bech kan trække vejret lidt lettere, efter at en undersøgelse har vist, at han ikke kommer til at undvære angriberen Darko Bodul ret længe.
Kroaten vrikkede om på sin ankel mod slutningen af søndagens superligakamp mod AaB, og i OB-lejren frygtede man straks, at endnu en af holdets offensive profiler skulle være ukampdygtig i månedsvis.
Men så galt gik det ikke, konstaterer den fynske klub, efter at Bodul mandag er blevet røntgenfotograferet.
- Det viser, at der ikke er noget brud, men der er tale om en almindelig forstuvning - altså et forstrakt ledbånd på ydersiden af anklen.
- Derfor er det ikke helt umuligt, at han kan blive klar til kampen mod FC Vestsjælland på søndag, men det bliver et spørgsmål om tid, skriver ob.dk.
OB har været hårdt ramt af uheld på det seneste, hvor angriberen Rasmus Falk for nylig vendte tilbage efter lang tid på sidelinjen, blot for at se Jacob Schoop og Bashkim Kadrii komme til skade i sidste weekend.
Sidstnævnte er i øvrigt netop blevet opereret for sin korsbåndsskade og kan snart gå i gang med en genoptræningsperiode, der vil strække sig over omtrent seks måneder, meddeler OB.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned