OB vandt i en underholdende kamp i pokalturneringen med 5-3 på udebane over FC Fredericia, men så er det positive også sagt om den kamp, for en tragisk episode skæmmede dysten. En tilskuer fra OB's fanafsnit kastede et kanonslag på banen, og det eksploderede i hånden på en vagt, så han mistede en finger. Episoden ryster OB's ledelse.
- OB tager kraftigt afstand fra al anvendelse af fyrværkeri, og det er direkte tåbeligt at kaste fyrværkeriet på banen. OB er dybt berørt af hændelsen, og tankerne går til den tilskadekomne og dennes familie. OB vil gøre alt for at identificere den eller de personer, der kastede fyrværkeri på banen, og disse kan imødese lange karantæner, skriver OB på sin hjemmeside og opfordrer alle, der har oplysninger om episoden, til at henvende sig til klubben.
Efter kampen var det en OB-tilhængers tur til at komme galt af sted. Det skete, da en 21-årig tilhænger kravlede op på en godsvogn og greb fat i en køreledning, så han fik strøm gennem kroppen. Han blev voldsomt forbrændt, men hans tilstand er stabil.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker