OB bliver sorteper i kampen om ottendeplads trods sejr
Sander Svendsen (th.) scorede til 2-0 i OB's sikre sejr hjemme over Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Selv om OB hentede sin første sejr i 11 kampe, var det ikke nok til at få ottendepladsen i 3F Superligaen.
OB fik ikke ottendepladsen i 3F Superligaens grundspil, selv om holdet søndag gjorde, hvad det kunne med sin første sejr i 11 kampe via en 3-1 over Esbjerg.
Men fordi AC Horsens hjemme vandt over Brøndby, var det i stedet Horsens, der nuppede ottendepladsen foran fynboerne, som må tage til takke med niendepladsen.
Derfor tyder meget på, at OB ender i den noget sværere nedrykningspulje 1 med Lyngby, Sønderjyske og Silkeborg.
33 point er den endelige pointhøst for OB i grundspillet, mens Esbjerg med 18 point slutter på 13.-pladsen.
OB scorede alle sine tre mål i første halvleg ved Ryan Laursen, Sander Svendsen og Aron Thrándarson, før Mads Larsen reducerede for gæsterne.
Efter 23 minutter kom OB foran, da Ryan Laursen på elegant vis fra kanten af feltet drejede bolden ind i venstre side uden chance for Vito Mannone i Esbjerg-målet.
Lige efter den halve time udbyggede Sander Svendsen OB's føring, da han uden fra siden af feltet løftede bolden over Mannone.
Islandske Aron Thrándarson bragte OB på 3-0 lige inden pausen, da han efter en stikning fra Ryan Laursen blev helt fri og nemt kunne score.
Esbjerg fik sat en reducering ind efter 84 minutter, da Mads Larsen med sin første scoring i Superligaen fik sat bolden ind over hovedet på en OB-forsvarsspiller inde på stregen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde