Opbakningen til OB-træner Henrik Clausen er - trods adskillige nederlag de seneste uger - stadig utvetydig fra ledelsens side, konstaterer klubbens direktør Thomas Christensen efter søndagens 0-0-kamp mod Brøndby.
- Så man kampen i dag, kunne man på ingen måde pege fingre af indsatsen. Det samme gjaldt for kampen i torsdags i Twente. Det er tydeligt for enhver, at viljen er i orden.
- Træneren stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, siger Christensen.
Han erkender gerne, at resultaterne på det seneste ikke har været tilfredsstillende.
Omvendt ser Christensen stadig muligheder i den resterende del af efteråret - både i Superligaen og i Europa League, hvor fynboerne stadig har en spinkel chance for at gå videre.
- Det er klart, at vi skal have nogle point på kontoen, og det tror jeg naturligvis på, at vi får. Og som superligatabellen ser ud lige nu, så er der muligheder for at rykke fremad, siger direktøren.
- I Europa League er vi heldige med, at vi har en hjemmekamp mod Wisla Krakow, og flasker resultatet sig i gruppens anden kamp mellem Fulham og Twente, så har vi en finale at afslutte gruppen med, tilføjer Thomas Christensen.
OB-direktøren har naturligvis noteret sig de seneste uges hårde kritik af træner Henrik Clausen.
- Og det er i orden, at pressen er kritisk. Men artikler med anonym kritik er underlødig, og det vil vi ikke engang kommentere, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned