Salget af OB-angriberen Peter Utaka trækker i langdrag.
I sidste uge kunne OB's sportschef Poul Hansen ellers meddele, at nigerianeren var ganske tæt på at sætte sin underskrift på en kontrakt med en kinesisk klub, men tirsdag aften er der stadig intet nyt fra Kina.
- Næh, det er der ikke, lyder det fra Poul Hansen, der erkender, at han ikke er helt klar over, hvorfor det trækker ud.
- Vi er ikke urolige over det, men der kan stadig ske nogle ting: Er det den ene eller den anden klub? Men Utaka er indstillet på at skulle af sted nu, siger OB-sportschefen.
Det har hidtil været anset for sikkert, at målskyttens nye arbejdsgiver bliver Dalian Aerbin FC.
Poul Hansen tror da heller ikke, at handlen lader vente på sig, fordi Peter Utaka spiller flere klubber ud mod hinanden.
- Jeg tror, der er rigtig meget logistik i det. Det handler om at få handlet en aftale på plads, og før det var klaret, ville han ikke bevæge sig nogen steder. Jeg tror ikke, der er noget taktik i det, siger Poul Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker