Starten af mandagens 1-1-kamp mellem OB og AaB var bemærkelsesværdigt stille: Ingen slagsange, ingen trommer, beherskede klapsalver.
OB's fans havde nemlig besluttet at holde mund det første kvarter af kampen i protest mod, at det var klubbens sjette mandagskamp i SAS Ligaen af 14 mulige.
OB-tilhængerne kalder selv protesten for en stemningsboykot.
- Jeg forstår godt deres frustration. Men jeg forstår ikke, at de markerer deres utilfredshed ved at være stille. Det straffer bare holdet, at der ikke er den normale opbakning, siger OB-direktør Kim Brink.
OB-fansene vil hellere se fodbold i weekenden og havde til kampen mod AaB medbragt et stort banner med teksten "fodbold for fans - ikke for tv!".
Det er nemlig tv-stationerne, der bestemmer, hvilke hold der spiller om mandagen. Oftest er det gået ud over OB og AGF, men Kim Brink mener ikke, at tv har for meget at skulle have sagt.
- Det er jo en del af sporten, men jeg synes bare ikke, de altid behøver vælge, at OB skal spille om mandagen, siger direktøren.
De seneste to mandage har AGF's fans protesteret mod mandagskampene på samme måde.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker