OB fastholder top-6-drømmen efter sejr over svage AaB
OB havde nemt ved at slå AaB. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
OB var bedste hold fredag med en sejr på 2-1 over AaB. Fynboerne stadig kan nå drømmen om top-6.
OB holdt drømmen om top-6 i live fredag aften, da holdet hjemme slog nedrykningstruede AaB med 2-1.
Der var klasseforskel mellem de to mandskaber, hvor OB havde flere muligheder for at score endnu flere mål, mens AaB i store perioder så meget svage ud.
Resultatet betyder, at OB hvert fald i et par dage rykker op på syvendepladsen, mens AaB igen taber terræn i bunden og fortsætter på 11.-pladsen med syv point op til AC Horsens på tiendepladsen.
OB startede opgøret bedst, blandt andet med to store muligheder til angriber Bashkim Kadrii, men ind kom bolden ikke i den omgang.
OB kunne have fået udbytte af spilovertaget i 24. minut, da den unge forsvarer Tobias Slotsager stangede bolden i nettet. Men han var offside, og dermed slap AaB med skrækken.
Otte minutter efter gik den dog ikke længere for AaB, da OB-anfører Jeppe Tverskov blev nedlagt i feltet, og straffesparket derefter sparkede Bashkim Kadrii ind til 1-0.
OB kom også bedst ud af pausen, og det gav pote allerede fire minutter inde i anden halvleg, da kanten Franco Tongya på smuk vis saksesparkede bolden i nettet til 2-0.
Herefter var OB fortsat bedst. Trods et udfordrende græstæppe havde hjemmeholdet ikke svært ved at kombinere sig udenom et AaB-mandskab i opløsning.
Blot et par minutter efter 2-0-scoringen havde Kadrii muligheden for at blive dobbelt målscorer, da han kom helt alene med AaB's keeper, men sidstnævnte vandt den duel.
OB tog foden en smule af speederen herefter, men lurede stadig på kontra, hvor specielt kanten Emmanuel Sabbi var farlig, men uskarp.
Stik imod spil og chancer fik AaB-forsvarer Daniel Granli reduceret i tillægstiden, men det var for sent til at rette på, at OB kunne gå sejrrigt fra fredagens aftenopgør med 2-1.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker