OB og Johan Absalonsen er langt om længe blevet enige om at forlænge samarbejdet med yderligere et år. Absalonsen, som har været en af de bærende kræfter på SAS Ligaens øjeblikkelige tophold, har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til 31. december 2010.
- Jeg er utrolig tilfreds med denne aftale. Johan Absalonsen har udviklet sig imponerende i OB, og det glæder mig, at han fortsat har lyst til at være en del af vores udvikling. Vi har store ambitioner, og dem deler Johan Absalonsen, siger direktør Kim Brink og tilføjer:
- Med dagens forlængelse er en vigtig brik faldet på plads. Vi arbejder hele tiden på at styrke truppen, og denne forlængelse er bestemt en styrkelse af Odense Boldklub. Johan Absalonsen har spillet på et meget højt niveau, og jeg tror, at han kan fortsætte sin udvikling hos os.
Johan Absalonsen scorede senest for OB i weekendens sejr på udebane over Brøndby, og den hurtige kantspiller fik også scoret i sin seneste landskamp. Præstationer, som for alvor bringer ham i spil til landstræner Morten Olsens endelige VM-trup, der til sommer drager til Sydafrika.
- Vores store succes og muligheder i SAS Ligaen og pokalturneringen har været afgørende for min beslutning. Det er et meget fint punktum på et personlig godt efterår, siger Johan Absalonsen.
Johan Absalonsen, der tidligere har spillet for Brøndby, debuterede for OB i august 2006, og han har siden spillet 123 kampe og scoret 23 mål for klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde