Midtbanespilleren Kalilou Traoré har forlænget kontrakten med superligaklubben OB, så parterne nu har kontrakt med hinanden frem til sommeren 2014.
Dermed har landsholdsspilleren fra Mali forlænget sin nu tidligere aftale med et enkelt år.
- Vi er meget tilfredse med den nye aftale. Kalilou Traoré har udviklet sig betydeligt i sin tid hos OB, og jeg forventer, at han vil blive endnu bedre, siger direktør Thomas Christensen i en pressemeddelelse.
- Teknisk og fysisk er han allerede blandt de bedste i ligaen, og det bliver spændende at følge hans udvikling, vurderer direktøren.
Traoré kom til OB i sommeren 2010 fra en kroatisk klub. Indtil videre er det blevet til 45 kampe og otte mål for OB.
Den næsten to meter høje midtbanespiller er kendt for sit hårde og kontante spil. Torsdag i sidste uge fik han for eksempel et rødt kort mod Fulham i Europa League, og han er heller ikke bleg for at sige sin mening om tingene.
Da OB søndag besejrede HB Køge med 2-1 i Superligaen var han verbalt oppe at toppes med holdkammeraten Anders Møller Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned