OB-forsvarer stopper karrieren til nytår
Kenneth Emil Petersen har spillet 60 kampe for OB (arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kenneth Emil Petersen stopper til nytår i OB og sætter samtidig fodboldstøvlerne på hylden.
Kenneth Emil Petersen stopper som professionel fodboldspiller, når 2018 bliver til 2019.
Det skriver Petersens arbejdsgiver, superligaklubben OB, på sin hjemmeside.
Den 33-årige forsvarsspiller er blevet enig med den fynske klub om at ophæve sin kontrakt og stopper altså i samme ombæring karrieren.
- Det er vemodigt og en speciel dag, men jeg er også meget afklaret med det hele, siger Petersen på OB's hjemmeside.
- Jeg glæder mig til at komme ud på den anden side og se fremad. Det har været to og et halvt hårde år, hvor vi ikke har opnået den sportslige succes, som vi havde troet og håbet på.
- Det ærgrer mig rigtig meget, men når det er sagt, så føler jeg, at jeg har bidraget til at skubbe klubben i den rigtige retning, og den fornemmelse er jeg glad for at kunne sidde tilbage med.
Før han kom til OB bød Kenneth Emil Petersens karriere på ophold i AaB, hvor han i 2014 var med til at vinde både det danske mesterskab og pokalturneringen, Horsens og Herfølge.
I OB er han noteret for 60 kampe og tre mål.
- Den periode, hvor Kenneth Emil Petersen har været i OB, har bestemt ikke været nem, siger sportsdirektør Jesper Hansen.
- Hans betydning for OB har været langt større, end de fleste tænker, og der er ingen tvivl om, at hans kompetencer kan bringe ham langt i andre sammenhænge også.
Kenneth Emil Petersen har i alt spillet 304 superligakampe og scoret 14 mål. Mens det aldrig er blevet til A-landskampe, er forsvarsspilleren noteret for to kampe på ligalandsholdet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker