OB fik holdets fjerde sejr i træk, da fynboerne leverede et imponerende comeback med en sejr på 3-2 over FC Midtjylland.
Med tre scoringer efter pausen fik OB indhentet gæsternes føring på 2-0, da Ken Ilsø og Mikkel Thygesen have bragt gæsterne på kurs mod de tre point i topkampen.
Fynboerne havde det svært i kampens indledning med unge Daniel Høegh, der vikarierede i forsvaret.
Allerede efter ti minutter udnyttede FC Midtjylland usikkerheden til at bringe sig foran, da Ken Ilsø snittede et indlæg fra Mikkel Thygesen i mål.
10 minutter inde i halvleg blev det også 0-2 til midtjyderne, da anfører Mikkel Thygesen kanonerede et frispark op i målhjørnet fra cirka 30 meters afstand.
Men fynboerne svarede prompte igen, og på bare 10 minutter havde Peter Utaka og et midtjysk selvmål af Erik Sviatchenko bragt balance i regnskabet.
Herefter stod der OB på det hele, og man fornemmede, at skulle der findes en vinder, så måtte det være hjemmeholdet.
Og få minutter før tid fuldendte 100-kampsjubilaren, Espen Ruud, et mindeværdigt OB-comeback, da han hamrede en løs bold i nettaget til 3-2.
Det blev den sidste scoring i en af sæsonens mest underholdende kampe, og sejren betyder, at fynboerne nu ligger alene på andenpladsen efter suveræne FC København.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet