Kaos i den fynske fodboldklub OB.
Vicemestrene har fyret cheftræner Lars Olsen, direktør Kim Brink og assistenttræner Viggo Jensen. Det er en enig bestyrelse, der har taget beslutningen om at fyre trioen.
- Med den hastighed, vi har udviklet os, er det naturligt, at der kommer et punkt, hvor tingene går lidt i stå, og hvor man derfor må forsøge at se tingene med nye øjne, siger bestyrelsesformand Niels Thorborg til klubbens hjemmeside.
- Og ud fra en samlet vurdering af udviklingen og de sportslige resultater i 2010 har vi valgt at sammensætte en ny sportslig ledelse, og det er årsagen til, at Kim Brink, Lars Olsen og Viggo Jensen er fritstillet, siger han.
Kim Brink siger følgende om sin fyring:
- Jeg har taget bestyrelsens beslutning til efterretning. OB har været en stor del af mit liv, og nu vil jeg bruge de kommende uger til at komme på afstand af det her og derefter vurdere, hvad min fremtid skal handle om, og her har vi sammen drøftet, at der kan være muligheder både i og uden for OB, fortæller han.
Administrerende direktør Thomas Christensen overtager de sportslige direktøropgaver indtil videre, mens Uffe Pedersen bliver midlertidig cheftræner.
Efter de første otte spillerunder af denne sæson er OB på en fjerdeplads med 11 point. Dermed halter klubben ni point efter FC København, som har lagt sig i front.
På torsdag skal OB spille sin første kamp i Europa Leagues gruppespil på udebane mod Getafe.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde