Det skal snart være, hvis OB vil tjene penge på Peter Utaka i det transfervindue, der lukker med udgangen af januar måned.
Men trods flere bud på angriberen, har fynboerne endnu ikke takket ja til nogle af de klubber, der kunne tænke sig at hente den målfarlige angriber.
- Der er ikke nogen tilbud, der på nogen måde har kunnet realiseres til et salg, siger OB-direktør Thomas Christensen til B.T.
Avisen mener at vide, at OB forlanger 25 millioner for afrikaneren, mens buddene har ligget et sted mellem 12 og 18 millioner kroner.
Premier League-klubber som Blackpool, Sunderland og West Ham har forhørt sig omkring Utaka, og senest skulle spanske Osasuna også have været på banen, uden at det altså har kastet et salg af sig.
Selv ville Peter Utaka gerne af sted til en større liga allerede nu, men han må acceptere, at der nok går mindst et halvt år, før han bliver skippet videre.
- Jeg værdsætter egentlig, at OB gerne vil holde på mig, fordi det betyder, at de værdsætter det, jeg gør for klubben.
- Men samtidig er det hårdt som spiller, fordi jeg har været her flere sæsoner og givet meget til klubben, og nu føler jeg mig klar til at tage chancen og spille på et højere niveau, siger Utaka til B.T.
Der resterer fortsat halvandet år af hans kontrakt med OB
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde