OB henter islænding i Sønderjyske fra nytår
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
Den islandske fodboldspiller Hallgrimur Jonasson skifter arbejdsplads i Superligaen. Men først fra nytår.
OB har skrevet kontrakt med den 28-årige defensivspiller for to år, men først når hans kontrakt i Sønderjyske udløber med udgangen af året.
- Vi kender Hallgrimur ganske godt og har fulgt ham gennem mange år i både Sverige og Danmark. Vi kender ham som en ærlig spiller, der optræder med karakter, og som har en god indflydelse på sit hold.
- Så vi glæder os både til at få gavn af hans fodboldmæssige evner og af hans personlighed, siger cheftræner Troels Bech i en pressemeddelelse fra OB.
Islændingen har været tre år i Sønderjyske, og i Haderslev havde man gerne beholdt ham.
- Ja, vi ville gerne fortsætte samarbejdet med Hallgrimur Jonasson, og havde da også tilbudt ham en kontraktforlængelse. Han valgte i stedet tilbuddet fra OB, hvilket er en del af gamet, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til Sønderjyskes hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker