OB henter to erfarne spillere til forsvaret
Foto: Claus Fisker/ Scanpix /Scanpix
Claus Fisker/ Scanpix /Scanpix
Superligaklubben OB forstærker sig med to nye spillere.
Lasse Kryger er købt fri i AC Horsens, mens Lasse Nielsen kommer til Fyn på en fri transfer efter kontraktudløb i FC Vestsjælland.
Det bekræfter klubben mandag i en pressemeddelelse.
Begge spillere tiltræder øjeblikkeligt på toårige kontrakter.
Særligt Lasse Nielsen udtrykker OB's cheftræner stor begejstring for.
- Lasse Nielsen har i den forgangne sæson overbevist alle om, at han er en god defensiv leder. Efter vores mening har han en stor del af æren for FC Vestsjællands stærke forsvar, siger Troels Bech, som også har kigget Lasse Kryger ud.
- Vi kender Lasse Kryger fra mange superligasæsoner som kantspiller, og tidligere har han også optrådt som angriber. I OB forventer vi, at han primært skal konkurrere på højre back, hvor han kan være med til at udfylde hullet efter Espen Ruud, siger Troels Bech.
Lasse Kryger og Lasse Nielsen har første arbejdsdag med det samme. OB's superligatrup indleder mandag forberedelserne mod næste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker