Eric Djemba-Djemba har valgt at forlænge sin kontrakt med OB frem til sommeren 2012, hvilket sikrer ro omkring midtbanespillerens fremtid.
Flere klubber har vist interesse for ham. Men Eric Djemba-Djemba er fortsat i OB, og tirsdag valgte han at forlænge sin kontrakt med et enkelt år frem til juni 2012. Dermed tyder alt på, at OB også får glæde af den stærke midtbanespiller i den igangværende sæson i SAS Ligaen og Europa League.
- Interessen er altid stor for en spiller af Djemba-Djembas kaliber, og derfor er vi naturligvis yderst tilfredse med, at begge parter har set store perspektiver i en forlængelse af kontrakten, siger direktør Kim Brink.
Efter forårets sidste hjemmekamp valgte Djemba-Djemba lidt utraditionelt at tage afsked med det fynske publikum i tilfælde af et sommersalg. Men nu fokuserer han udelukkende på OB.
- Klubben gør alt for, at jeg er glad, og det er godt for mig, at jeg kan fokusere på at være her i OB. Vi har nogle vigtige kampe forude, så det er godt for mig at få det på plads og ud af hovedet, så jeg kan koncentrere mig om de vigtige opgaver, vi står over for, forklarer Djemba-Djemba.
Spilleren fra Cameroun, der skiftede til OB fra Qatar SC for et år siden, har spillet 35 kampe for OB med to scoringer til følge.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker