OB-målmand risikerer karantæne for albuestød
Det gik hedt for sig i slutsekunderne af OB's udebanenederlag til Esbjerg søndag.
Nede med 0-1 sendte OB målmand Mads Toppel op i Esbjerg-feltet i forbindelse med et hjørnespark. Og her fik Toppel sendt en albue ind i brystet på Esbjergs forsvarsspiller Michael Jakobsen, der efterfølgende faldt omkuld.
Og nu risikerer Toppel karantæne for sit albuestød.
- Udvalget kigger lige nu på, om vi kan gøre noget ved det. I første omgang skal det dog vurderes, om dommeren har set og vurderet situationen eller ej, siger Troels Jensen, sekretær for DBU's disciplinærudvalg, til Tipsbladet.
- Hvis dommeren ikke har set episoden, tager udvalget sagen op, og så kan han blive straffet med to spilledages karantæne for et slag mod en modstander.
- I dag finder vi ud af, om der bliver en sag, og hvis det er tilfældet, bliver OB bedt om en redegørelse, der skal komme i morgen, siger Troels Jensen.
Mads Toppel selv har forklaret, at han fortryder slaget mod Michael Jakobsen, men han har også understreget, at han mener, at en karantænedom ville være en overreaktion.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker