OB nedlægger Brøndby og får tiltrængt sejr
Anders K. Jacobsen blev matchvinder for OB i søndagens 1-0-sejr over Brøndby. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Fynboerne fik endelig lidt oprejsning efter en skidt sæson, da Brøndby blev slået med 1-0 i Odense.
Bundholdet OB hentede søndag sæsonens blot tredje sejr, da Brøndby blev slået 1-0 i Alka Superligaen.
Anders K. Jacobsen blev matchvinder for de hårdt pressede fynboer.
Med sejren fik OB oprejsning efter en periode på fire kampe uden sejr. Fynboerne springer dermed en plads højere op i tabellen, så de indtager en 12.-plads med 14 point.
Det var ikke til at se i kampens indledning, at det var top mod bund, der stod overfor hinanden i Odense.
OB kom fint fra start med flere gode muligheder, mens Brøndbys forsvar så noget usikkert ud med flere fejl.
Kort før pausen lykkedes det OB at komme foran. Efter en god kontra endte bolden hos Rasmus Jönsson på venstrekanten, som slog den ind til Anders K. Jacobsen, der headede den ind til 1-0.
Anden halvleg blev mere intens, og Brøndby kom mere med i kampen, og det blev til flere muligheder for de jagtende gæster, men ind ville bolden ikke.
Tættest på kom gæsterne efter 81 minutter, da Brøndby-forsvareren Benedikt Röcker kom højest på et hjørnespark, men stolpen stod i vejen. I overtiden brændte det igen på foran OB-målet.
Trods nederlaget holder Brøndby fast i ligaens andenplads med 32 point efter 17 spillerunder. Randers FC har samme pointantal, men en dårligere målscore.
I næste runde tager Brøndby i mod Silkeborg, mens OB skal til Herning, hvor FC Midtjylland venter.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker