Det gik ikke så let som forventet, men OB slog alligevel oprykkerne fra HB Køge i SAS Ligaen. Og ifølge OB's venteran Thomas Helveg er der en naturlig forklaring på topholdets problemer.
- Der har været meget fokus på kampene mod Brøndby og FCK her til sidst, og så kommer denne HB Køge-kamp midt i det hele, og folk forventer, at vi kører dem over og vinder komfortabelt på hjemmebanen, men sådan er realiteterne bare ikke. Vi vidste, at det ville være en ufattelig svær kamp, og det kunne vi se fra første minut, hvor de stod fantastisk, siger Helveg til TV2 Sport.
Og anfører Chris Sørensen bakker ham op.
- De havde vel ikke en chance i hele kampen, som jeg ser det. Og vi har 95 procent af spillet. Men vi vidste, at det ville blive svært, fordi de stod nede og ventede på, at vi ville lave fejl. Det lød åbenbart ikke på tilskuerne som om, at de havde forventet det, de var rimelig utilfredse i pausen. Men jeg har sagt det før, en kamp varer 90 minutter og opbakningen er vigtig i alle 90 minutter, siger Chris Sørensen.
OB er nu fire point foran FC København og er dermed sikker på at overvintre på førstepladsen trods et eventuelt nederlag i de to klubbers møde næste weekend.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet