OB sender spillere hjem efter forbud fra Odense Kommune
OB's cheftræner Jakob Michelsen må vente med at se sine spillere. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Odenses græs må ikke betrædes, fastslår kommunen, og dermed går OB's træningsplaner i vasken.
Odense Kommune har nedlagt forbud mod, at OB's superligaspillere genoptager træningen på kommunens baner.
OB-truppen var ellers klar til at gå på græs, efter at Divisionsforeningen udsendte nye anbefalinger for, hvordan klubberne skal forholde sig under coronakrisen.
I de nye anbefalinger åbner man for, at spillerne kan træne sammen i mindre grupper på maksimalt otte personer ad gangen, hvilket inkluderer både spillere og trænere.
Men da Odense Kommune blev bekendt med OB's planer, indskærpede man over for klubben, at alle kommunens idræts- og fritidsfaciliteter er lukket frem til 13. april.
- Det skal understreges, at der ikke må foregå fodboldtræning på boldbanerne, det gælder alle klubber, og det er OB's superliga også informeret om. De har taget dette til efterretning og stoppet træningen igen, lyder det ifølge SportFyn i en kommunal e-mail.
OB ejer ikke selv sine træningsbaner og er derfor afhængig af grønt lys fra kommunen for at betræde græsset i den fynske hovedstad.
På sin hjemmeside bekræfter OB onsdag eftermiddag, at det lige nu ikke er muligt at træne på kommunens baner.
- Vi accepterer kommunens påbud, som bringer klubben og vores spillere i en ny situation, som vi nu tager til efterretning.
Senere onsdag aften tilføjer OB, at spillerne i forlængelse af dette er sendt hjem.
- Det medfører nu, at OB sender spillerne hjem på lønkompensation fra i dag. Klubben må således ikke sende træningsprogrammer længere, og der er heller ikke mulighed for behandling, lyder det på OB's hjemmeside.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker