OB skriver kontrakt med arbejdsløs midtbanespiller
27-årige Matti Lund Nielsen vender hjem til OB på en kontrakt gældende for resten af kalenderåret.
Superligaklubben OB har skrevet kontrakt med den klubløse midtbanespiller Matti Lund Nielsen, som i første omgang spiller i den fynske klub i resten af 2015.
Lund Nielsen har senest spillet for Pescara i Italien, men har trænet med hos OB, siden han fik ophævet kontrakten med den italienske klub.
- Jeg er utroligt glad for at få lov være med resten af efteråret, og jeg glæder mig til at bidrage til et spændende projekt i OB, siger Matti Lund Nielsen i en pressemeddelelse fra OB.
- Jeg har fået et rigtig godt indtryk af det hele, og jeg synes, der er nogle spændende ting i gang, som jeg ser frem til at være med i.
Den nu 27-årige midtbanemand spillede allerede i OB i sine ungdomsår og fik også nogle få seniorkampe for klubben, inden han i 2010 skiftede til FC Nordsjælland.
Herfra gik turen til Pescara, hvorfra han undervejs har været udlejet til både Verona og Perugia.
- Matti er en arbejdsom midtbanespiller med en stor alsidighed, siger OB's sportsdirektør, Jesper Hansen.
- Han er utroligt professionel og god for kollektivet i en trup, og på banen er han en dygtig boldspiller med stor disciplin, godt blik for det fremadrettede og god til at skabe flow i spillet, siger Jesper Hansen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde