OB skrotter sort trøje i sommervarmen
De fleste ved, at det kan være en varm og svedig oplevelse at iføre sig sort tøj, når det er varmt solskinsvejr.
Derfor kommer fodboldklubben OB's spillere til at spille i en anden udebanetrøje end sædvanligt, når klubben søndag møder Randers FC ude i Superligaen.
- Det er varmt at bære rundt på en sort kampdragt, så vi spiller i grønt, siger OB's materialeforvalter, Thomas Johansson, til Fyens Stiftstidende.
Det er dog ikke på grund af den nye farve på trøjerne, at OB-træner Troels Bech slår optimistiske toner an før kampen mod Randers.
- Vi er i den helt vidunderlige situation, at vi har en klarmeldt trup, siger han til OB's hjemmeside.
- Alle er til rådighed, nogle med flere træninger i bagagen end andre, men en fuld trup. Det gør det svært på den gode måde. Vi har 18 mand, hvor vi i forhold til sidst har Mads Toppel, Rasmus Falk, Morten Skoubo, Bashkim Kadrii og Espen Ruud med, siger Troels Bech.
OB indledte sæsonen i Superligaen med at skuffe med 1-1 hjemme mod Sønderjyske.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde