En overraskelse i torsdagens kampe betyder, at OB bliver seedet og undgår de stærkeste hold, når der fredag trækkes lod i til play off-kampene.
OB undgår at trække mandskaber som Werder Bremen, AS Roma, Valencia og de forsvarende Uefa Cup vindere fra Shakhtar Donetsk, når der fredag trækkes lod til de afgørende playoff-kampe om at komme med i Europa League-gruppespillet.
OB havde oprindelig ikke udsigt til at blive seedet, men det ændrede sig torsdag, da portugisiske Braga blev slået ud af Elfsborg, og det resultat betød, at OB overtog Bragas plads blandt de seedede mandskaber.
Kvalificerer OB sig til gruppespillet får klubben en million euro i hånden og har udsigt til en række andre indtægter i forbindelse med gruppekampene. Og de penge er rykket nærmere Odense med den nye status som seedet. Derimod må Brøndby på grund af manglende international succes de senere år indstille sig på at beholde sin status som useedet og slipper dermed ikke for at skulle op mod et klassemandskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker