For fjerde gang i træk vandt OB i aften med 2-1 over Esbjerg, og det var tredje gang på stribe, esbjergenserne kom i spidsen, hvorefter fynboerne vendte slaget. Der er dog mest et spørgsmål om tilfældigheder, mener OB's anfører og målscorer, Chris Sørensen.
- Det er åbenbart to hold der står godt til hinanden, som altid giver hinanden tætte og hårde kampe. Så har vi åbenbart lige de sidste 10 procent mere end Esbjerg, når kampene skal afgøres, siger Chris Sørensen.
Også holdkammeraten Johan Absalonsen har lagt mærke til, at historien har det med at gentage sig, når de to hold mødes. Han roser Rurik Gislason for det flotte sejrsmål, som han sammenligner med Caca's sejrsmål samme sted i efteråret. Absalonsen synes generelt, OB var det bedste hold på banen.
- Der har ikke været panik i OB, selv om vi ikke har fået de point, vi regnede med i starten. Vi har fået selvtillid i det faktum, at vi hver gang har været det bedste hold på banen, og det var vi også i aften, mener Johan Absalonsen.
Hverken han eller Chris Sørensen havde lyst til at tænke på topbraget i Parken næste torsdag.
- Vi har en kamp inden da, og vi får rigeligt med modstand i alle kampe, siger Johan Absalonsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker