Efter en skidt indsat i 2-4-nederlaget til Young Boys i torsdagens opgør i Europa League ser videre avancement mere end svært ud for OB. Træner Uffe Pedersen mener, at det første mål fik afgørende indflydelse på OB's spil.
- Det går galt, der hvor vi indkasserer det første mål. Derfra kan man sige, at de gør det slemme ved os nogle gange, siger han til DR Sporten.
Young Boys var især stærke i omstillingsspillet. Og det var afgørende ved scoringen til både 0-2, 1-3 og 1-4. Og det ærgrede Uffe Pedersen.
- De var hårde ved os, fordi de scorede på nogle af de ting, som vi havde snakket om på forhånd. De spiller inden om vores backs, og det er svært at dæmme op for, selv om vi havde talt om det, siger han.
OB har efter tre nederlag i tre kampe nul point. Holdet ligger sidst i gruppen, men Uffe Pedersen mener ikke, at nederlaget til Young Boys er en katastrofe.
- Jeg synes, at man lige skal tage med i betragtningerne, at den her bane er svær at spille på. Der er større hold end OB, der har været i problemer her. Men det er ikke nogen undskyldning for at tabe, siger Uffe Pedersen
- Vi har på ingen måde opgivet denne turnering, siger han
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde