OB-træner efter nederlag: Peger i retning af bunden
Foto: Lars røNbøg, Frontzonesport.Dk /Scanpix
Lars røNbøg, Frontzonesport.Dk /Scanpix
OB tabte søndag aften for anden kamp i træk, da holdet måtte se sig slået med 0-1 hjemme mod FC København.
Resultatet betyder, at OB har tre point ned til nedrykningsstregen, hvor Viborg ligger placeret med 22 point. Træner Troels Bech erkender da også, at hans mandskab ikke er langt fra at være en del af bundkampen.
- Det er klart, at når der i to kampe i træk ikke kommer point hjem, så går retningen den vej, siger Troels Bech, der i næste spillerunde skal lede sit OB-mandskab mod netop Viborg.
- Jeg har stor forståelse for, at vi skal vinde kampen mod Viborg, for hvis vi ikke vinder den, har jeg matematik nok i mit smalle hoved til at se, at der er endnu færre ned af, siger han.
OB pressede ellers FC København godt i søndagens opgør, men de helt store chancer udeblev for fynboerne. Derfor kan OB ifølge Troels Bech ikke brokke sig over, at det ikke blev til mere mod de forsvarende mestre.
- Vi endte ikke med få at store nok chancer til at pive over det. Vi havde tilløb til det, og det skulle have givet flere chancer, siger OB-træneren.
- Vi manglede at investere den ekstra smerte. Der, hvor man skal risikere liv og lemmer for lige præcis at komme den halve støvle foran, siger han.
Det var OBs tredje kamp i forårssæsonen. Eneste sejr var i første spillerunde, hvor OB hjemme slog topholdet FC Midtjylland med 2-1 efter en overtidsscoring af Ari Skulason.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned