OB-træner er mere ærgerlig end skuffet efter 1-2 i Brøndby
Kent Nielsen så sit OB-hold tabe 1-2 til Brøndby. Foto: Scanpix/Tim Kildeborg Jensen
Scanpix/Tim Kildeborg Jensen
Kent Nielsen er tilfreds med en del, men mest ærgerlig over, at hans OB-hold tabte udekampen til Brøndby.
Ærgrelse over resultatet. Blandet med overordnet tilfredshed med indsatsen.
Det er de følelser, OB's cheftræner, Kent Nielsen, står med, efter at hans hold søndag tabte 1-2 ude til Brøndbys tophold i Alka Superligaen.
Træneren ærgrer sig ikke mindst over det boldtab på egen banehalvdel, der fem minutter før pausen gjorde Brøndby i stand til at score til 1-0.
Det skete efter en halvleg, hvor OB havde været fint med i kulden på Brøndby Stadion
- Inden denne kamp vidste vi, at det kunne blive svært at få point. Men når det er sagt, så turde vi udfordre Brøndby. Vi tog en masse chancer, og vi var tæt på at lykkes med en del af det.
- Det er mere en ærgrelse over, at det ikke lykkedes for os, end det er en gigantisk skuffelse.
- Vi er ikke skuffede over vores indsats, vi er ærgerlige over nogle af vores fejl, siger Kent Nielsen, blandt andet med henvisning til Ryan Johnson Laursens boldtab, der førte til Hany Mukhtars åbningsmål.
OB-træneren så ellers sit hold levere en god første halvleg, uden at det dog førte til de helt oplagte målchancer.
- Spillerne var dygtige til at lukke ned på det centrale område, og spillemæssigt udfordrede vi Brøndby.
- Vi kom til en masse gunstige situationer, hvor vi ikke evnede og var dygtige nok til at få den afgørende kvalitet med i det, der ellers var meget lovende. Vi var udfordret på den del, siger Kent Nielsen.
Nederlaget efterlader OB på sjettepladsen i Superligaen, hvilket akkurat er nok til at komme med i slutspillet om mesterskabet.
Mandag kan AaB dog tage sjettepladsen fra OB med mindst et point hjemme mod AC Horsens.
OB mangler at møde AGF hjemme og Randers FC ude i grundspillet.
Kent Nielsen gør sig ikke meget i teorier om dette og hint, men han har en klar indgang til de to sidste kampe.
- Jeg ved bare, at vi skal have så mange point som overhovedet muligt, siger træneren.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker