OB-træner: Historisk dårlig præstation
OB's træner Troels Bech har svært ved at huske sidst hans hold har spillet så dårligt, som det var tilfældet i søndagens 1-4-nederlag i Haderslev mod Sønderjyske. Fynboerne var nærmest i opløsning til sidst.
- Jeg kan ikke lige komme i tanke om sidst, vi har set sådan ud. Det var måske engang til en tirsdagstræning, siger Troels Bech.
- Da modgangen meldte sig, hvor de kom foran i starten af anden halvleg, begyndte mange af spillerne at lukke sig inde i en boble. Vi kiggede ikke hinanden nok i øjnene i modgangen, og for mange kiggede ned i jorden, siger OB-træneren.
Han så gerne, at dommeren havde dømt frispark inden målene til både 2-1 og 3-1, men det vil han ikke bruge som undskyldning for nederlaget. I fynboernes mål lyste Jesper Christiansen op, men han var eneste lyspunkt hos gæsterne.
- Jesper Christiansen var den eneste, som holdt sig inde i kampen og forsøgte at påvirke udfaldet. Han leverede en præstation på højt niveau. En skam, at man ikke kan sige det om de andre spillere, siger Troels Bech.
Fynboernes træner havde til kampen foretaget flere rokeringer i forsvaret.
- Det er alarmerende, at vi har tilladt otte mål i de to sidste kampe. Der er vel flere forklaringer, og man kunne ty til den med rokeringerne på holdet. Vigtigst af alt arbejder vi ikke som et team i modgang, og det giver uro, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde