Træner Henrik Clausen vil have OB-spillere til at kritisere ham ansigt til ansigt i stedet for at lufte deres synspunkter i medierne.
I onsdagens udgave af B.T. bliver der af flere unavngivne spillere sat spørgsmålstegn ved Clausens evner til at styre den kriseramte fynske klub.
- Jeg synes da, at de spillere skal vise, hvad de kan på banen i stedet for.
- Jeg vil ikke reagere voldsomt på det, hvis de i stedet siger det åbent, når vi er samlet, siger Henrik Clausen til avisen.
Kritikken går blandt andet på, at træningen er for hård, og at Clausen - der er tidligere fysisk træner - mangler de taktiske evner til at sadle om i kampene, hvis den første plan mislykkes.
Derudover mener flere unavngivne spillere, at det var useriøst, at Henrik Clausen sammen med assistenttræner Thomas Helveg hoppede nøgen i hotellets pool, da OB i sommer slog græske Panathinaikos på udebane.
- Jeg gjorde det i hvert fald ikke for at være sur. Jeg ser det som et udtryk for, at jeg holder, hvad jeg lover mine spillere.
- Nøjagtig ligesom da jeg lovede Bernard Mendy at lave pandekager til ham, hvis vi fik en anden sejr. Så måtte jeg lave pandekager til ham, når vi vandt, siger Henrik Clausen.
Der er også kritik af fynboernes spillestil, som ikke lever op til planen om at levere attraktiv og spilstyrende fodbold.
- I foråret brugte vi meget krudt på at forsvare, fordi vi lukkede mange mål ind, og det gør vi så nu igen. Men i sommer lagde vi mere fokus på andre elementer om at have bolden, siger Clausen.
OB, der ligger på en skuffende syvendeplads i Superligaen, møder torsdag hollandske Twente i Europa League.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned