OB's cheftræner, Uffe Pedersen, har ikke opgivet at få fynboerne videre fra Europa Leagues gruppe H efter torsdagens 1-2-nederlag hjemme til Stuttgart. Med nederlaget står OB ellers noteret for nul point efter de to første kampe.
- Vi er ikke færdige overhovedet. Vi har mødt de to bedste hold i gruppen, så nu gælder det om at få nogle sejre over Young Boys, siger Uffe Pedersen.
Han henviser til det schweiziske hold, som OB møder i sine næste to kampe. Young Boys har tre point ligesom spanske Getafe, som schweizerne besejrede 2-0 i torsdagens anden kamp i gruppen.
Uffe Pedersen begræder de mange personlige fejl, OB begik i kampen mod Stuttgart. Eric Djemba-Djembas dumme boldtab kort før tid førte til tyskernes 2-1-sejrsmål, og også gæsternes 1-0-scoring var præget af, at OB-spillerne havde mere travlt med at få en offside-kendelse end at presse modstanderen.
- Jeg var ved at eksplodere ved det sidste mål, det indrømmer jeg gerne. Der var nogle boldtab, som ikke bekymrer mig som sådan, men som er noget, vi må kigge på, siger Uffe Pedersen.
- De gode modstandere skal ikke bruge mere end to chancer for at score to mål, fortæller Uffe Pedersen.
Stuttgart topper gruppe H med seks point.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker