OB uden nyerhvervelse i Brøndby
OB's cheftræner, Troels Bech, står langt fra med optimale arbejdsbetingelser til sæsonpremieren mod Brøndby, da den camerounske nyerhvervelse Cedric N?Koum endnu ikke er berettiget til at spille.
Det skyldes, at den 22-årige offensivspiller stadig mangler sin arbejdstilladelse. Næste weekends hjemmekamp mod Randers FC er tilsyneladende også i fare.
- Man kan ikke helt vide det. Man plejer at sige to uger mere, men vi håber på, den kommer i løbet af næste uge, siger Troels Bech til fyens.dk.
Cedric NKoum har fået sin fodboldopdragelse på Paris Saint-Germains akademi, hvor han har spillet for en lang række af klubbens talenthold, men har senest opholdt sig i amatørklubben Dunkerque, der også ligger i Frankrig.
Søndag er OB også uden den skadede midtbaneprofil Kalilou Traoré. Til gengæld er der mulig debut til Emil Larsen og Mohammed Diarra.
Troels Bech advarer imidlertid mod at tro, at man vil komme til at se et OB-hold i topgear. Det tager lidt længere tid og lidt flere kampe at nå dertil, slår cheftræneren fast.
- Der er flere ting i gang. Den ene er, at vi glæder os helt vildt. Det, der har været billedet i de tre en halv uge, vi har været i gang indtil videre, er, at der har været god begejstring og god energi.
- Hele den entusiasme skal vi have med ind på banen, og det tror jeg, vi helt sikkert får. Men så er der det spil, vi skal lave. Det er vi også glade for at øve os i, men vi er stadig ved at øve os, siger træneren til klubbens hjemmeside.
Hos Brøndby er Dennis Rommedahl ikke med i hjemmebanepremieren, der fløjtes i gang klokken søndag klokken 17.00.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker