OB undgik de helt store klubber, da der blev trukket lod til gruppespillet i Europa League. Hold som Liverpool, Juventus og Manchester City truede (eller lokkede) i bowlerne. Men den fynske klub endte op med tyske Stuttgart, Michael Laudrups tidligere spanske klub, Getafe, samt Young Boys fra Schweiz.
Stuttgart spillede fremragende i anden halvdel af sidste sæson og fik en topplacering i Bundesligaen. Men i sommerpausen har holdet mistet sin største profil Sami Khedira, der skiftede til Real Madrid, og den tyske klub fik en rigtig skidt start på sæsonen.
Den første kamp i Bundesligaen blev tabt til Mainz med 0-2 i en kamp, hvor Morten "Duncan" Rasmussen scorede det sidste mål.
Getafe blev sidste sæson lidt overraskende nummer seks i Primera Division. Holdet har ikke de store økonomiske midler at gøre godt med, men klarer sig alligevel forbløffende godt. Holdet var blandt andet med i Uefa Cuppen i 2007, hvor Getafe spillede mod AaB i gruppespillet og vandt med 2-1 i Aalborg - dengang blev der ikke spillet returopgør.
Schweiziske Young Boys viste i Champions League-kvalifikationen, at holdet spiller på et højt niveau i perioder.
I det første playoff-opgør mod Tottenham fik Young Boys en fantomstart og kom i front med 3-0. Men holdet kunne ikke holde niveauet og endte med at tabe samlet 3-6 efter de to kampe.
Gruppespillet begynder den 16. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker