Uffe Pedersens tid som OB-vikar er ved at løbe ud, i hvert fald rent teknisk.
For afløseren for den fyrede Lars Olsen har ikke nogen såkaldt P-trænerlicens, og dermed må han ifølge reglerne kun stå i spidsen for et hold i Superligaen i 60 dage.
Det betyder i praksis, at Pedersen den 13. november bliver degraderet til assistent. I stedet bliver den nuværende assistent, Henrik Clausen, udnævnt til cheftræner til den tid.
- Det er noget teknik, og vi har hele tiden været i dialog med DBU (Dansk Boldspil-Union, red.) om det for ikke at gøre en sag ud af det. Men det får ikke den store betydning. Henrik Clausen og jeg er fælles om det her, men det kan påvirke blandt andet kontakten til medierne, hvor Henrik skal udtale sig som cheftræner, siger Pedersen til Fyens Stiftstidende.
I DBU tager man ikke helt så afslappet på tingene som fynboerne gør.
- Man behøver ikke gå mange gange rundt om anlægget for at finde ud af, hvem der har hovedansvaret for et hold, og vi har givet OB besked om, at Uefa (det europæiske fodboldforbund, red.) og DBU ikke accepterer skyggeløsninger, siger træneruddannelseskonsulent Peter Rudbæk til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde