OB vil udnytte Stuttgarts krise
Når OB torsdag aften tager imod Stuttgart i Europa League-gruppespillet, er chancen for fynsk succes formentlig større end nogensinde.
Stuttgart er nemlig et hold i krise efter fem nederlag i de første seks Bundesliga-kampe, hvilket efterlader holdet som bundprop i Tyskland. Den tyske krise skal udnyttes, mener OB's højre back, Espen Ruud.
- Selvfølgelig har vi en mulighed for at vinde, især når de ikke har gjort det så godt på det seneste. De mangler måske lidt selvtillid, mens vi er på vej op, så en sejr til os er mulig, siger den norske landsholdsspiller.
OB tankede selvtillid med mandagens 3-1-sejr hjemme over Lyngby i Superligaen, og netop hjemmebanen i Odense bliver yderst afgørende i gruppespillet i Europa League, vurderer Espen Ruud.
- Hvis vi vil videre fra gruppen, skal vi vinde på hjemmebane. Det handler om at få tre point så mange gange som muligt, og det er nemmest på vores egen bane, siger forsvarsspilleren.
Fynboerne indledte gruppe H med et 1-2-nederlag ude til spanske Getafe, mens Stuttgart glemte alt om trængslerne i Bundesligaen, da holdet på hjemmebane besejrede Young Boys fra Schweiz 3-0 og dermed fører gruppen inden anden spillerunde.
/ritzau/
OB's kommende modstander i Europa League-gruppespillet, Stuttgart, er i krise for tiden som bundprop i Bundesligaen. Det skal udnyttes, mener Espen Ruud.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned