Obama: Ali var den største - punktum
Den amerikanske præsident Barack Obama hylder i en udtalelse den afdøde bokselegende Muhammad Ali.
- Muhammad Ali var den største. Punktum.
Sådan lyder de indledende ord fra USA's præsident, Barack Obama, der efter Muhammad Alis død tidligt lørdag dansk tid lovpriser ham i en udtalelse.
Han siger, at både han og den amerikanske førstedame, Michelle Obama, er i sorg, efter at bokselegenden afgik ved døden i en alder af 74 år.
- Ligesom alle andre på den her klode, så sørger Michelle og jeg over hans død. Men samtidig er vi også taknemmelige over for gud, for at vi har været så heldige at kende ham, lyder det fra den amerikanske præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Han var en ligeså dygtig poet som bokser i ringen, men han var samtidig også en mand, der kæmpede for, hvad der var rigtigt. En mand, der kæmpede for os.
Præsidenten skriver, at han har et par af Muhammad Alis boksehandsker i sit kontor i Det Hvide Hus. Ved siden af handskerne er det ikoniske billede af en kun 22-årig Muhammad Ali, der netop har besejret landsmanden Sonny Liston.
- Han var selvfølgelig ikke perfekt. Han var magisk i ringen, men kunne også være ubetænksom med sine ord og fyldt med modsigelser. Men hans fantastiske, smittende og uskyldige væsen gav ham i sidste ende flere venner end fjender, lyder det.
Bokselegenden blev døbt Cassius Clay, men skiftede navn til Muhammad Ali, da han blev optaget i den muslimske forening Nation of Islam. Han var verdensmester i sværvægt tre gange, før han stoppede sin boksekarriere i 1981.
Muhammad Ali er af mange iagttagere betegnet som den største bokser nogensinde.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde