Obama: Jeg håber på mange homo-medaljer i Rusland
Den amerikanske præsident Barack Obama er stødt over Ruslands nye lovgivning omkring homoseksualitet.
Lovene, der blandt andet gør det strafbart at propagandere for "ikke-traditionel seksualitet", har skabt stor debat forud for det kommende vinter-OL i Sochi, da atleter og tilskuere risikerer at blive ramt af lovene.
Barack Obama er ikke parat til at boykotte vinter-OL, men USA's præsident håber, at homoseksuelle atleter vil gøre oprør i deres discipliner.
- Jeg vil gerne gøre det meget klart, at det efter min mening ikke vil være korrekt at boykotte OL.
- Vi har mange amerikanere, der i øjeblikket træner hårdt. De gør alt, hvad de kan for at få succes.
- En af de ting, jeg virkelig ser frem til, er, hvis bøsser og lesbiske kan vinde guld, sølv eller bronze. Jeg tror, at de vil gå meget langt for at gøre op med de holdninger, som vi oplever derovre, siger Barack Obama ifølge AFP.
- Hvis Rusland ikke udtager atleter, der er bøsser og lesbiske, så vil de sandsynligvis have gjort deres hold dårligere, siger præsidenten.
Den internationale olympiske komité, IOC, har en aftale med arrangørerne i Sochi om, at de kontroversielle love ikke vil omfatte vinter-OL.
Udmeldinger fra russiske politikere har dog skabt tvivl om, hvorvidt det er tilfældet.
IOC-præsident Jacques Rogge oplyste fredag aften, at den usikkerhed skal ryddes helt af vejen.
- Der er stadig usikkerhed. Vi har bedt om at få det afklaret, før vi kan træffe nogen beslutning. Vi er usikre på den engelske oversættelse af den russiske lov.
- Legene skal være helt fri for diskrimination, sagde Rogge fredag ifølge dpa.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie