Obama ringer op og roser homoseksuel basketstjerne
Den amerikanske basketballstjerne Jason Collins modtog mandag et telefonopkald fra USA's præsident, Barack Obama, for at stå frem i offentligheden og bekendtgøre, at han er homoseksuel.
Collins er den første stjerne til at stå frem med sin homoseksualitet inden for de store holdsportsgrene i USA.
- Præsidenten ringede til Jason Collins for at udtrykke sin støtte og fortalte, at han var imponeret over hans mod, siger en kilde fra Det Hvide Hus ifølge AFP.
Barack Obama er personligt en stor fan af basketball, og han har igennem mange år været en forkæmper for homoseksuelles rettigheder i USA.
Obama har været med til at gøre det muligt for homoseksuelle at gøre tjeneste i det amerikanske militær. Sidste år talte han også for, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive viet i USA.
Jason Collins, der i øjeblikket er klubløs, sprang mandag ud af skabet i et interview med Sports Illustrated.
- Det var ikke meningen, at jeg ville være den første fra en stor amerikansk holdsport til at tale ud om min homoseksualitet. Men når det nu er mig, så er jeg glad for at være den, der tager hul på samtalen, sagde Collins blandt andet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker