Det var hurtigt ind og ud, da Bella Center og IOC-topmødet fik besøg af den amerikanske præsident, som talte Chicagos sag i kampen om værtskabet for OL 2016.
Efter at have deltaget i præsentationen tog han sig dog tid til et ophold på en halv times tid i lobbyen, mens hans armerede bil stod parkeret på den anden side af svingdøren.
De forsamlede, nøje udvalgte professionelle fotografer havde mere end svært ved at fange Barack Obama i deres søgere. Mere held havde IOC-medlemmerne og medlemmer af fire kandidatbyers delegationer, der stimlede sammen om præsidenten og konstant blitzede ham med deres mobilkameraer.
Secret service-agenterne prøvede at falde ind i mængden, men de blev afsløret af, at de som nogle af de få ikke stod og tog billeder af hr. og fru Obama. Til sidst var det tid til at søge mod bilen. Første gik Michelle Obama ud, og kort efter hastede Barack Obama efter, men han stoppede kort op og leverede et statement til de hungrende mediefolk.
- Vi kunne ikke have leveret en bedre præstation, end det vi gjorde. Nu er det op til andre at afgøre, hvad der skal ske.
- Jeg er glad for gæstfriheden her. Det eneste, jeg ikke kunne lide, var, at jeg fik at vide, at jeg skulle følge efter min kone. Så plejer der at være noget galt, sagde Barack Obama smilende, og sekunder efter var han på farten igen - denne gang på jagt efter en dansk dronning og en dansk statsminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker