Han blev kåret til OB's bedste spiller i hjemmekampen mod Twente, men det kan Bashkim Kadrii ikke bruge til noget.
Den unge midtbanespiller er meget skuffet over OB's indsats i 1-4-nederlaget i Europa League-gruppespillet.
- Jeg synes ikke, at vi spillede op til vores bedste. Vi var der ikke i dag, siger Bashkim Kadrii.
Han var en af få OB'ere, som havde evnerne til at udfordre det hollandske klassemandskab, der imponerede med teknisk flot og tempofyldt spil.
I anden halvleg havde Bashkim Kadrii en flot aktion, da han lynhurtigt tog Peter Utakas aflevering med sig og hamrede bolden mod mål.
Afslutningen blev dog blokeret af Twente-målmanden Nikolay Mihaylov.
Bashkim Kadrii har det svært med det klare nederlag.
- Vi hang ikke sammen i kæderne. Det er ikke sjovt at tabe på den måde. Vi skal have lidt mere tålmodighed i vores spil, siger den skuffede OB'er.
OB er nummer tre i Europa Leagues gruppe K med tre point for tre kampe.
Twente fører gruppen med syv point, mens engelske Fulham med fire point sidder på den andenplads, der også giver avancement fra gruppespillet.
Polske Wisla Krakow har tre point efter torsdagens 1-0-sejr hjemme over Fulham.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker