OB's Falk: Jeg er snart flyvende igen
OB-profilen Rasmus Falk missede stort set hele foråret med en ledbåndsskade.
Nu er den 21-årige Middelfart-dreng tilbage på græsset i Ådalen, og søndag startede han for anden gang i træk inde for fynboerne, der kunne rejse hjem fra Aalborg med et enkelt superliga-point efter 0-0 mod AaB.
Falk viste med flere gode aktioner, hvorfor han er så vigtig en brik for OB's offensiv. Men selvom skarpheden endnu ikke er helt i top, nyder han at være tilbage i startopstillingen.
- Det er dejligt. Jeg kan mærke formmæssigt, at det kommer i glimt. Der går lidt længere tid mellem de gode aktioner, fordi jeg har brug for lidt mere pause og skal vænne mig til det igen, siger Falk.
Selvom Falk er blevet sin knæskade kvit, kan den unge fynbo godt mærke, at lungerne stadig ikke er helt klar til 90 minutters fodbold for fuld gas endnu.
- Det er hårdt. Jeg skal lige ind i rytmen igen. Mod AaB udviklede det sig også til en ekstrem hård kamp, hvor det gik meget frem og tilbage.
- Så vidste jeg godt, at kræfterne ville slippe stille og roligt op, siger Rasmus Falk, der ikke er tvivl om, at han snart rammer sit topniveau igen:
- Jeg skal lige ind i det igen, men det kommer, siger han.
Falk kan få sin tredje kamp fra start i træk, når OB på søndag gæster Slagelse og FC Vestsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned