Odense Bulldogs forlænger med canadiske profiler
Dale Mitchell og Ryan McDonough fortsætter hos Odense Bulldogs, der fik en skuffende afslutning på sæsonen.
Odense Bulldogs holder på to af klubbens profiler til næste sæson i Metal Ligaen.
Ishockeyklubben meddeler, at canadierne Dale Mitchell og Ryan McDonough også spiller i klubben i den kommende sæson.
- Ryan var vores førende pointsluger i grundspillet og er en meget smart spiller, der kan styre tempoet i kampene. Han kan både bidrage som playmaker og målscorer. Dale er en mere aggressiv spiller, der giver et hold en masse energi.
- Han har fart, et godt skud, og han kan også lægge op til mål. Han spiller hele tiden med kant og arbejder altid stenhårdt.
- Vi har hele tiden ønsket at forlænge aftalen med både Dale og Ryan. Ud over at de er dygtige spillere, så har de begge været gode for mig at coache, og de er samtidig gode holdkammerater, siger Odenses cheftræner, Brad Gratton, i en pressemeddelelse.
Indeværende sæson sluttede som en stor skuffelse for Odense Bulldogs, der længe førte grundspillet i Metal Ligaen.
Klubben endte dog nede som nummer fire, og i kvartfinalen tabte holdet med 0-4 i kampe til Esbjerg Energy.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie