Odense-fløj efter nederlag: Det kan betyde utroligt meget
Trine Østergaard scorede syv gange, men det rakte ikke til Odense-point. Foto: Tim Kildeborg Jensen. Arkivfoto./Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen. Arkivfoto./Ritzau Scanpix
Odenses Trine Østergaard mente, at Buducnost vandt på rutine og større skarphed i Champions League-
Odense Håndbold førte igennem det meste af første halvleg, men måtte alligevel se sig slået med 22-26 på hjemmebane af Buducnost fra Montenegro i kvindernes Champions League.
Fynboerne, der førte 14-13 ved pausen, blev lørdag sikre på at avancere uden selv at være i kamp, men alligevel var nederlaget en streg i regningen.
Holdene tager nemlig de point med videre, som er optjent mod de andre avancerede hold, og de to point ville have lunet i hovedrundens gruppespil.
- Det kan komme til at betyde utroligt meget. Nu kommer vi til at være et stykke bagud i forhold til nogle af de andre hold efter jul, så det er skuffende, siger Odense-fløjen Trine Østergaard.
Hun blev sit holds topscorer med syv scoringer, men ligesom resten af holdet kom hun nemmere til målene i første halvleg.
- Jeg synes, at vi spillede en fin første halvleg, men vi gik i stå i anden halvleg. Buducnost er et rutineret Champions League-hold, der ved, hvornår det skal slå til.
- De strammede op og gjorde det svært for vores angreb. Vi kunne have været skarpere, men man skal huske, at det var en modstander, der har stået i den slags kampe mange gange før, siger Trine Østergaard.
Træner Jan Pytlick anerkendte også modstanderen i nederlagets stund.
- De skruede op for tempoet i forsvaret, og det pressede os. De var mere kyniske til at straffe modstanderens fejl, og deres rutine blev afgørende.
- Men det kunne være blevet en anden kamp, hvis vi lidt længere havde fulgt med scoringsmæssigt, siger Pytlick.
Han havde på forhånd sagt, at det var vigtigt at nappe to point, men dem må holdet i stedet gå efter at tage ude mod franske Metz i den kommende weekend.
- Det betyder, at vi skal vinde i Metz, som jeg anser som gruppens bedste hold. Det bliver en voldsom, men ikke uløselig opgave, men det kræver, at vi spiller mere end én god halvleg, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned