Odense Håndbold tager stort skridt mod DM-semifinalen
Jan Pytlick, cheftræner i Odense Håndbold, kan øjne en semifinaleplads med sejren over FC Midtjylland Håndbold. Foto: Scanpix/Norde Ernst Van
Scanpix/Norde Ernst Van
Odense Håndbold besejrede FC Midtjylland Håndbold og har syv point. Holdet er tæt på en semifinaleplads
Odense Håndbold besejrede onsdag aften FC Midtjylland Håndbold med 27-21 og er dermed snublende nær en semifinaleplads i kvindernes bedste håndboldrække.
FC Midtjylland havde inden kampen en imponerende sejrsstime på hjemmebane mod Odense på ti kampe, men den blev altså skudt i sænk.
Skytterne skulle umiddelbart lige skyde sig varme, og der var ikke mange mål i kampens indledning.
Men da målene begyndte at komme, var det FC Midtjylland, der kunne skabe kampens første hul med en 6-3-føring midt i første halvleg.
Midtjylland kunne dog hverken holde føringen eller momentum, og så kunne Odense i stedet gå til pause med en snæver føring på 10-9.
Odense fortsatte efter pausen og bragte sig kort inde i anden halvleg foran med 16-12.
Midtjylland havde ikke for alvor et modsvar til en skarp Odense-offensiv og en velspillende Althea Reinhardt i målet.
Derfor var der i de sidste minutter ikke særlig stor spænding om kampens udfald, og Odense kan tage tilbage til Fyn med de to point i bagagen.
For Midtjylland har tre point for tre kampe og er trods nederlaget på ingen måde ude af kampen om gruppens anden semifinaleplads.
Det samme kan man sige om Viborg, der tog en vital sejr på 36-29 på udebane over Silkeborg-Voel.
Dermed hentede viborgenserne de første to point i slutspillet og har lagt sig i hælene på Silkeborg-Voel og FCM, der begge har tre point.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker