Odense-kvinder slår ungarere i Champions League
Dione Housheer og Odense Håndbold vandt lørdag med 33-30 over DVSC Schäffler fra Ungarn. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
De fynske håndboldkvinder slog DVSC Schäffler fra Ungarn med 33-30 i Europas største klubturnering.
Håndboldkvinderne fra Odense viser for tiden forrygende form i Champions League.
På hjemmebane hentede fynboerne lørdag den tredje sejr i træk i Europas største klubturnering, da ungarske DVSC Schäffler blev sendt hjem med et nederlag på 30-33.
Resultatet betyder, at Odense har seks point efter fire kampe i gruppespillet, hvor holdet er med i toppen af gruppe A.
Værterne kom stærkt fra start i Sydbank Arena, og efter mindre end fem minutters spil bragte Mie Højlund hjemmeholdet foran med 6-0.
Odense-spillerne var overlegne, men sløseri og tekniske fejl betød, at de ungarske gæster blev lukket tilbage i kampen.
Den fynske føring svandt ind til 13-11, før proppen blev slået i, og det lykkedes at komme til pause foran 17-14.
I de sidste 30 minutter bevarede Odense forspringet, der vekslede mellem to og fem mål.
Næste opgave for Odense i Champions League bliver en udekamp mod et andet ungarsk hold. Om tre uger venter Györ, der har den tidligere Odense-træner Ulrik Kirkely som træner.
Tidligere på ugen kom det frem, at Kirkely er gået på rov i Odense, da Györ fra næste sæson har tilknyttet Odense-profilerne Dione Housheer og Bo van Wetering.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub