Odense-kvinder taber betydningsløs Champions League-kamp
Odenses Dione Housheer i en nærkamp med en modspiller i søndagens kamp i Champions League. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Der var ikke noget på spil, da Odense indkasserede et nederlag til Ferencvaros i sidste kamp i gruppespillet.
Håndboldkvinderne fra Odense indkasserede søndag et betydningsløst nederlag i Champions League.
På hjemmebane tabte fynboerne med 25-28 til ungarske Ferencvaros i sidste runde af gruppespillet.
Cheftræner Ulrik Kirkelys hold indtog tredjepladsen før kampen, og det ændrede nederlaget til gruppens nummer fire ikke på. Begge hold var på forhånd sikret adgang til ottendedelsfinalerne.
At der ikke var det store på spil, var formentlig årsagen til, at Odense-kvinderne lavede langt flere fejl end normalt. Afslutningerne savnede også kvalitet.
Frem mod pausen begyndte det at gå galt, da Ferencvaros opbyggede en føring på seks mål. De ungarske gæster gik fra 6-6 til en føring på 15-9 ved pausen, og i begyndelsen af anden halvleg blev det også 16-9.
Odense fandt herefter pludselig noget motivation frem, og værterne begyndte stille og roligt at æde sig tilbage i kampen. Med ti minutter tilbage var hjemmeholdet blot bagud 20-22.
Selv om Odense-spillerne med al tydelighed havde besluttet sig for, at der nu skulle hentes point, blev der brændt for meget.
Odenses Dione Housheer fik reduceret til 25-26 med godt et minut tilbage, men da Ferencvaros scorede til 27-25 på det næste angreb, var kampen reelt afgjort.
Odense slutter på tredjepladsen i gruppe A med 16 point. Ferencvaros kom op på 15 point på fjerdepladsen. Begge hold er videre til ottendedelsfinalerne, hvor Odense skal møde norske Storhamar.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker