Odense-profiler efter første DM-guld: En kæmpe forløsning
Odense Håndbold er dansk mester efter to sejre over Viborg HK. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Odense Håndbold er danmarksmestre efter sejr over Viborg. Det er helt surrealistisk, siger Mie Højlund.
Med Odense Håndbolds DM-guld lørdag lykkedes det endelig for de storsatsende fynboer at tage det første mesterskab.
Det er en kæmpe forløsning, fortæller Ulrik Kirkely, cheftræner for Odense Håndbold.
- Vi er superstolte og glade. Det betyder helt sindssygt meget, for vi vil rigtig gerne spille finaler i Odense og vinde nogle af dem, sige Ulrik Kirkely.
Samme ord lyder fra landsholdsspilleren Mie Højlund, der har været i Odense siden 2017.
- Det er helt surrealistisk. For os, der har været i klubben i mange år, har det været længe undervejs, så det er den største forløsning at kunne stå med en guldmedalje om halsen.
- Jeg synes, at der var pres på de første år. Men efterhånden som vi ikke rigtig levede helt op til de forventninger, som vi selv havde, synes jeg, at vi slap det pres lidt. Det er også lidt det, der gør, at vi vinder i dag, siger Mie Højlund.
I pokalskabet har Odense Håndbold to DM-sølvmedaljer fra 2018 og 2020, mens det blev til bronze i 2019.
I årets finaleserie blev Viborg HK besejret først på hjemmebane og lørdag på udebane, der sikrede guldmedaljerne.
- Vi har nok lidt flere ressourcer i de her to kampe, end Viborg har, peger Ulrik Kirkely på.
Mie Højlund kalder det en "virkelig fysisk hård kamp".
Odense vandt lørdagens opgør med 30-26 ført an af hollandske Lois Abbingh, der scorede 12 mål.
Hun spiller sin første sæson i klubben og er én af i alt ni nye spillere, der blev hentet til før sæsonen.
På holdkortet er også danske landsholdsspillere som Mia Rej, Rikke Iversen og Althea Reinhardt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker