Odense slår Frederikshavn i første møde siden voldssag
Odense Bulldogs er fortsat sidst i Metal Ligaen. (Arkivfoto) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
I det første møde efter voldsepisode lykkedes det Odense at slå Frederikshavn efter forlænget spilletid.
Odense Bulldogs slog fredag aften Frederikshavn White Hawks, i det første møde mellem de to hold siden Frederikshavn-spilleren Kristian Jensen i et opgør tilbage i september væltede fynboernes Lucas Bjerre Rasmussen omkuld og slog ham i hovedet.
Fredagens kamp endte 4-3 efter forlænget spilletid.
Efter det seneste møde mellem Frederikshavn og Odense har anklagemyndigheden rejst tiltale mod Kristian Jensen, som samtidig har fået 17 dages karantæne.
Lucas Bjerre Rasmussen var ikke med for hjemmeholdet fredag, da han stadig er ude som følge af slagene fra det forrige møde. I forbindelse med episoden tabte han blandt andet sin hjelm. Han måtte efter faldet og slagene overnatte på sygehuset.
Den store helt for fynboerne fredag blev Henry Hardasson, der sikrede sejren i den forlængede spilletid med scoringen til 4-3.
Sejren var en overraskende en af slagsen, da Frederikshavn lå nummer to i ligaen inden opgøret, mens Odense var bundskraber.
Der var fire kampe fredag aften i Metal Ligaen, og opgøret mellem Odense og Frederikshavn var ikke det eneste, der krævede forlænget spilletid.
Herning Blue Fox led et nederlag på 5-6 til Herlev Eagles. Tobias Ruelykke fra Herlev sendte den afgørende scoring i nettet.
Topholdet Aalborg Pirates tabte for første gang i denne sæson i ordinær spilletid, da sidste sæsons mestre fra Rungsted Seier Capital vandt med 3-1 over nordjyderne. Rungsted er på en delt fjerdeplads efter aftenens opgør.
Sønderjyske hev på hjemmebane en sejr hjem på 2-0 over Esbjerg Energy.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker